Provencetekstilernes vej til Provence
Af Lis Boukaïdi-Laghzaoui
Artikkelen finnes også på norsk
og svensk.
Mange danskere kender de karakteristiske farverige Provence tekstiler. De
færreste kender historien om, hvordan de farverige stoffer fandt vej fra Indien
til Provence i Syd Frankrig.
Bomuld er Indiens hjemland. I århundrede har Inderne anvendt en gammel
håndværkertradition for at fremstille trykte og indfarvede bomuldstekstiler.
Europæerne
kom til Indien i 1500 tallet og var fra starten meget interesserede i Indernes
unikke tekstiler. Først i 1664 oprettede Frankrig sit ostindiske
handelskompagni, og importerede tekstiler fra Indien vakte vild begejstring i
Frankrig. Det var første gang man fik kendskab til så mange farvede stoffer
som ovenikøbet kunne tåle vask og stadig bevare farven herefter. I Frankrig
fik de indiske tekstiler tilnavnet "L´Indiennes" eller "Peint
Toiles" (malet lærred). Frankrig var i 1700 tallet et af Europas rigeste
lande og dermed også toneangivende på mange af samfundets områder - ikke
mindst moden. I slutningen af 1670´erne oplevede Frankrig en modegalskab og en
higen efter stofferne.
Omkring 1668 vedtog man en lov mod import af indiske stoffer, som nu var
blevet en trussel mod den store silkeindustri i Lyon. Et forbud var dog ikke
ensbetydende med at man indordnede sig efter det. "L´Indiennes" var
den forbudte frugt, men kunne dog ikke bare stoppes af en lov. I 1734 lykkedes
det således en fransk officer, Antoine de Beaulien, som var udsendt af
Frankrig, at "frarøve" Inderne den årtusinder gamle bomuldstryk
tradition. Europæerne hungrede efter et dybere kendskab til hele den
grundlæggende proces.
Nu havde man således fået "opskriften", så nu gjaldt det bare om
at producere. Det var nu ikke helt så nemt, idet farverne voldte store
problemer. Man mente, det hang sammen med, at de samme planter som fandtes i
Indien ikke fandtes i Frankrig.
Adelen havde på flere af godserne oprettet værksteder, hvor man i al
hemmelighed trykte stofferne. Den udøvende magt havde hverken adgang til
adelens ejendomme, kirkerne eller klostrene og det betød, at de kunne omgå
forbudet uden noget efterspil. De importerede tekstiler fik i 1500-1700 tallet
stor betydning i fyrstehoffene og andre fornemme miljøer.
Efterspørgslen på tekstilerne var enorm og det udviklede sig til det rene
mode vanvid. En kongelig lov af 1668 forbød ikke bare import af stofferne til
Frankrig, men også efterligning af og brugen af dem. Forbudet skulle
imødekomme den franske silkeindustri som på daværende tidspunkt var udsat for
hård konkurrence fra bomulden. Men eftersom Solkongen Louis XIV og hans hof var
vilde med stofferne, havde de indiske tekstiler ikke svært ved at finde frem
til kongeriget, bl.a. via Provence i Syd Frankrig og havnebyen Marseilles.
Loven gjaldt officielt frem til 1759 indtil Madame de Pompadour ( Ludvigs XV
elskerinde) , som åbenbart havde stor indflydelse, ophævede forbudet. Madame
de Pompadour havde under forbudsperioden udsmykket hele sit slot med
"L´Indiennes". Ophævelsen af forbudet satte nu gang i
tekstilindustrien og for at understrege det bedre selskabs rigdom, magt og ære
fremstilledes pragtfulde tapeter, bordtæpper samt tekstil udstyr til senge, som
var det største og dyreste møbel dengang.
Med tiden blev stofferne så udbredte, at også den bredere del af
befolkningen fik adgang til disse. Således kunne man se bondekonerne med
sjaler, hvilket ellers kun var forbeholdt de rige i samfundet.
Provencetekstiler er i dag meget populære. Der findes diskrete mønstre samt
meget farverige mønstre. De minder os om det smukke lys og varmen fra Provence:
Lavendelmarkerne, det azurblå hav, oliven og solsikkemarkerne, idylliske
landskaber. Det er denne natur og dens farver kombineret, som
Provencetekstilerne forsøger at udtrykke og understrege.
Du kan læse mere om, hvordan Provencetekstilerne blev indført til Europa
samt anvendte mønstre og farver på www.provencebutikken.com
